FysioPilates
- nænsom træning for alle
Forbedre din balance, koordination og smidighed
Hvis du vil styrke dine muskler, gøre dem udholdende og spændstige og samtidig forbedre din balance, koordination og smidighed, så er FysioPilates det rigtige valg.
Det særlige ved FysioPilates er, at træningsformen er yderst hensyntagende og tilbydes kun af fysioterapeuter.
Jeg samarbejder med LOF Stevns (Motion og Sundhed (lof.dk) hvor du kan tilmelde dig FysioPilates.
Derover tilbyder jeg individuel FysioPilates med dig der har brug for specifik træning og vejledning, kontakt mig for at hører om dine muligheder.
Fysioterapeutisk træningskoncept
FysioPilates er et træningskoncept som er udviklet af fysioterapeuter. Øvelserne fokuserer på træning af alle muskler, der har indflydelse på rygsøjlens stilling. Specielt trænes mavens og ryggens muskler foran og bag rygsøjlen – det såkaldte muskelkorset.
Træningen består af stræk og styrkeøvelser med fokus på kvalitet i bevægelser. Du vil opleve at FysioPilates omdanner dine uhensigtsmæssige kompensationsmønstre, til nye og bedre måder at bevæge dig på. FysioPilates kan afhjælpe mange af de gener som opstår på grund af nedsat funktion af de dybe stabiliserende muskler omkring mave og ryg. Derudover trænes bækkenbundsmusklerne samtidigt med at der er fokus på respirationsmusklerne.
Hvis du er i tvivl om hvilken behandling du skal vælge, så skriv eller ring til mig på 29 90 26 33
Ønsker du at
- Reducere smerter i ryg, nakke og skulder
- Mestre din krop bedre
- Øge din kropsbevidsthed
- Bedre din koordination og smidighed
- Få strammet kroppen lidt op
Så kan FysioPilates måske være noget for dig.
Træningen er skånsom og alligevel udfordrende og særlig velegnet til træning af hele din krop.
Formålet med øvelserne
Øvelserne ”genopbygger” den naturlige stilling i rygsøjlen, nedsætter unødige spændinger i kroppen og sidst men ikke mindst øger kropsbevidstheden.
Øvelserne udføres på måtte i forskellige stillinger med egen kropsvægt og forskellige redskaber, såsom f.eks. pilatesbolde, elastikker og små vægte. Nøgleordet i fysioPilates er kvalitet i bevægelserne, som koordineret med åndedrættet sætter krop og sind i uadskilleligt samspil.
FysioPilates henvender sig til alle, hvor alle er er med på eget niveau. FysioPilates er et af de mest skånsomme træningssystemer og risikoen for skadespåvirkning er minimal.
Vil du vide mere om FysioPilates hos Corpuss?
Hvis du har spørgsmål til behandlinger eller andet, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Du kan se priser her.